Udvikling af destinationer, af jeres forretninger og organisationer, samt af nye produkter og services sker bedst i et peer-to-peer-samarbejde. Vi er alle konsulenter med 15+ års erfaring, men repræsenterer også selv iværksætteri og udvikling gennem egne virksomheder. Her er et udvalg af cases, der viser bredden af, hvad vi tilbyder.

Oplevelsesdesign fra ide til succesfuld implementering
Løvtag er et eksempel på iværksætteri, udvikling fra ide til Danmarks trætop hotel lanceret i 2019 med alt det, der skal til af visioner, samarbejde i værdikæden og med offentlige myndigheder, hånden-på-kogepladen og stædighed.
Kontakt Rasmus Lybæk og Nanna Balsby for mere information.

Bike Stations – konceptudvikling og lokal forankring
Som en del af Destination Fyns ambition om Bike Island 2020 blev Bike Station konceptet udviklet. De enkelte Bike Stations med ophæng, værktøj og pumpe blev doneret til lokale kommercielle turismeaktører mod servicering af faciliteterne i min. 5 år, hvilket styrker infrastruktur og servicefaciliteter for cykelturismen på Fyn.
Kontakt Nina Brandt for mere information.

Kvalitetsløft af værtskabet ved Kulturby Aarhus
I forbindelse med Kulturby Århus 2017 blev der gennemført en række kurser for frivillige krydstogtsværter og taxachauffører i værtskab og service. Udgangspunkt var Værtskabskompasset, tips og aktuelle cases men i høj grad også involvering af deltagerne og udveksling af erfaringer.
Kontakt Charlotte Emmery for mere information.

Forretningsudvikling og coaching af outdoor aktører
Forretningsudviklingsforløbet Katapult havde fokus på turismeaktører, der ville fokusere kommercielt på outdoor-turister. Det etårige forløb bestod både af kompetenceudvikling, individuel sparring og studietur for deltagerne. Dertil blev der holdt en række værktøjskassemøder for alle interesserede aktører det Sydfynske Øhav.
Kontakt Nina Brandt Jacobsen for mere information.

Kernefortælling i formidlingsapp
USEEUM er udviklet som platform for historiefortælling, guides og gamification og derigennem motivere brugerne til at besøge flere af de deltagende museer. USEEUM findes i dag i omkring 40 museer i Danmark, Norge og England, herunder med stærke kernefortællinger for alle museerne under Nationalmuseet.
Kontakt Rasmus Lybæk for mere information.

Produktudvikling og pakketering af outdoor turisme-oplevelser
Naturligst Samspil under HORESTA havde til formål at fremme naturen som en nyttig kilde til vækst i turismen. Gennem workshops og guiden Kort & godt om outdoor pakker, blev konkrete outdoor produkter og pakker udviklet på tværs af lokale værdikæder.
Kontakt Nanna Balsby for mere information.

Kompetenceudvikling – akademisk viden overført til praksis
Vækstprogram for Turismevirksomheder – Kyst & Kultur med Roskilde Universitet og Østdansk Turisme var et to-årigt forretningsudviklings- og læringsforløb om værdikæde innovation, strategi, ledelse, digital markedsføring, mm.
Kontakt Nanna Balsby for mere information.

Destinationsudvikling i Karrebæksminde
Strategi og handlingsplan for Karrebæksminde med udgangspunkt i lokale virksomheders og organisationers drive for at skabe mere vækst og sammenhæng i destinationen gennem outdoor turisme og lokale oplevelser. Potentialplanen blev udviklet i samarbejde med VEGA Landskab og projektet blev kørt i samarbejde med Roskilde Universitet og Østdansk Turisme.
Kontakt Nanna Balsby for mere information.